Jeg har selv ofte fiflet med det italienske køkken, men har i dag været så heldig at være inviteret med til bords hos et par gode venner, der solgte middagen ind til med løftet om en ægte italiensk spaghetti Bolognese “som den bør og skal være”. Lidt ærekær møder jeg selvsagt denne udmeldning med en smule skepsis, da jeg nok et par gange mener at have knækket koden til denne fabelagtige ret og hver gang har tænkt “det dér blir’ ikke bedre!!!” …og dog

Min italienske banemand har boet det meste af sit liv i København og taler med silkeborgensisk dialekt, men det til trods er det dog alligevel lykkedes ham at få nogle tricks med fra moderlandet Det er ikke raketvidenskab, det er simpel Bolognese, men damn det er godt og jeg kan kun give Massimo ret, det var Bolognese som den bør og skal laves. Toppet med revet parmesan og serveret med en vidunderlig frisk pasta, var det eneste rigtige vinvalg naturligvis en amarone – så var der dømt little Italy på Nørrebro

I min kådhed er jeg kommet til at tage imod stafetten og skal nu forsøge at diske op med en tilsvarende fantastisk oplevelse. En udfordring jeg med glæde tager op, men det bliver svært at leve op til den hjemlige, hyggelige og fuldendte italienske middag/aften som Christina og Massi diskede op med!

Tak for en god aften venner!

Er man til koldskål, er det lidt et religionsspørgsmål om man er til versionen lavet på tykmælk, eller den lavet på kærnemælk, og om der overhovedet skal citron i eller ej. Det er min erfaring at de fleste har en mening om emnet, og at denne mening oftest er rodfæstet i minderne fra barndommen, og forældres kærlige indoktrinering med fortællinger om, hvordan denne opskrift med et helt specielt twist, har eksisteret i familien i årevis – og at det naturligvis er den eneste rigtige måde at lave retten på.

Det samme har været tilfældet hjemme hos mig selv, hvor min kone er klar fortaler for tykmælksversionen, og jeg selv er blevet opflasket på kærnemælksversionen. Som de fleste nok kan sætte sig ind, er dette jo ikke en holdbar situation, og familiekrisen ulmer jo lige under overfladen konstant hele sommeren

I kompromisets navn har jeg derfor kastet mig ud i at lave en udgave af retten, der tilgodeser begge parter – og jeg kan kun sige at det har gjort underværker for ægteskabet. Yderligere synes jeg faktisk at den her version af retten sidder lige i skabet, så jeg kan kun sige “prøv det”!

Nemt at lave og tusinde gange bedre en den færdiglavede købeversion

Man tager…
1 øko citron (ja det skal være økoflip – vi skal bruge skallen)
1 valillestang
1 past. æg (så er vi på den sikre side)
1/2L tykmælk
1L kærnemælk
Rørsukker efter forgodtbefindende

Start med at piske æg, korn fra vanillestangen, en spiseske sukker og saften fra en halv citron sammen, så det bliver så luftigt som muligt. Tilsæt herefter under omrøring tykmælk og kærnemælk. Eftersmag med citronskal og saft, samt tilsætning af sukker til det ønskede sødmeniveau er nået – that’s it!

Herefter er det bare at sætte på køl, gerne med den resterende vanillestang indtil servering – og selvfølgelig en lidt pænere servering end nedenfor, med kammerjunkere og gerne også friske jordbær, men det havde jeg selvfølgelig ikke lige et billede af

Lad vanillestangen ligge i lagen mens den er på køl

Prøv noget nyt her til sommer med den perfekte chill vin.

Der er altså her tale om en sød, rød vin med masser af syre, dog uden at være sprudlende. Vinen er lavet på en blanding af den spanske druesort Sumoll og den klassiske Cabernet Sauvignon. I dette tilfælde er der tale om et glimrende ægteskab mellem de to druer, hvor struktur og tannin får fuldt modspil i sødme, dybde og syre.

Jeg ville helt sikkert anbefale den ved køleskabstemperatur, som både aperitif, hyggevin til picnickurven i parken og som glimrende følgesvend til eksempelvis en strawberry cheesecake som den min gode ven Mikkel har kreeret nedenfor her

Monsieur Hejbrocks vidunder

Prismæssigt taler vi om en vin til 79 kr. og det er alle pengene værd! Det er muligt at jeg efter denne sommer vender 180 grader, og har fået nok, for planen er at fylde vinkøleskabet og så ellers bare sippe Cienna hele sommeren

Vinen forhandles af vinoble aka Østjysk vinforsyning, men probs til brormand som introducerede den for mig, så bør man jo købe den i vinoble Odense

Enjoy og god sommer!